Erindringer fra et langt liv på Grønhøj i Haagerup
En vinterdag for næsten 60 år siden fyldte Gårdejer Peder Top i Haagerup 85 år. Han blev i den anledning interviewet til Fyns Tidende, som bragte en fyldestgørende og flot artikel om dagens fødselar. Pågældende artikel findes i dag i vores arkiv, dog i en ret guldnet udgave!
I artiklen fremgår det, at den 85-årige var en særdeles aktiv og slidsom herre, der fulgte livet på gården Grønhøj sommer og vinter – selv i den høje alder. Han udtalte til avisen: ”Kun 85 aar og tvunget til at sidde indendørs. Er det noget at byde et karlfolk! Ikke naar man hedder Peder Top og har været aktiv paa gaarden, siden man var 2 aar.” Peder Top var blevet forkølet af at arbejde udendørs et par dage før, og familien havde befalet ham at blive inden døre til efter fødselsdagen.
Som 2-årig kom Peder Top til gården, da hans farbror ikke havde nogen børn. Allerede som skoledreng skulle Peder Top malke køerne, før han gik til skole. De havde 8 køer, 4 grise, samt 3 stærke heste. Gården var på det tidspunkt fæstegård under Brahetrolleborg. Peder Top havde en meget kort periode af sit liv væk fra Grønhøj: dels var han soldat i Nyborg, og dels tjente han i Sønderby Bjerge, men da hans farbror blev syg og døde i 1899, måtte han hjem og overtage gården. I de første år var gården stadig fæstegård under Brahetrolleborg. ”Først i 1919 købte jeg gaarden for 3500 kr. Jeg betalte kontant med en chek, for under krigen havde jeg tjent pænt paa opdræt og salg af heste og plage. Men i virkeligheden havde vi det godt som fæstere under Brahetrolleborg. Jeg betalte kun en lille afgift efter kapiteltakst, og hvis det kneb med betalingen, saa kunne vi altid faa udsættelse.” Peder Top byggede med tiden lade- og staldbygninger om, han fik drænet og sørget for, at jorden var i god gødningsstand. I 1961 (hvor de næste generationer havde overtaget) havde de 22 køer og 20 søer på gården.
Peder Top erindrede, hvordan de forskellige højtider og festdage blev fejret i hans ungdom. Skt. Hans dag var en stor festdag, hvor alle havde fri. Man samledes på en af de 16 gårde i byen, og så blev der spillet kort eller kegler. Der blev drukket øl og brændevin, og om aftenen mødtes ungdommen til punchegilde, og der blev danset i den pyntede lo eller lade til tonerne fra en enlig violin. Fastelavn var også en af de livlige festdage i året. ”Fastelavnsgildet havde forbindelse med det gamle fællesskab om byornen. Vi havde to byorner i Haagerup, en ung og en gammel, der gik på skift mellem gaardene. For ornens benyttelse blev der betalt et mindre beløb, og orneholderen maatte beholde 50 øre, men resten gik i den fælles kasse, der blev spist og drukket op til fastelavnsmødet.”
Der kom forskellige originaler på besøg på gården i Peder Tops barndom, han huskede særligt en veteran fra krigen i 1864. ”Han bad altid om brændevin, men madmoder ville kun skænke øl. Mens hun hentede en kande hjemmebrygget øl i kælderen, listede veteranen hen til vægskabet, greb klukflasken og tog sig en ordentlig dram! Saa var han meget taknemmelig for det gode øl bagefter og roste madmoder for hendes øl.”
Peder Top blev sidst i artiklen spurgt, hvad han brugte sin tid til som 85-årig: ”Jeg hjælper da til, hvor jeg kan. I sommer deltog jeg i høsten, og jeg staar lidt på huggehuset. I efteraaret har jeg bygget hønsehuset om til maskin- og redskabshus, men saa blev jeg uheldigvis forkølet. Jeg plejer ellers nok at kunne taale kulde. Jeg har aldrig haft det bedre end nu, og jeg er glad for hver dag paa den gamle slægtsgaard.”
Skrevet af Helle Søberg Lundsfryd
