Fredag den 5. april kl. 15.00 – 16.00:
Reception i anledning af udgivelse af Ingrid Markussens nye bog ”Sagens sande Beskaffenhed”. Johan Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg i perioden 1783-1801 set i lyset af en forældreklage, Syddansk Universitetsforlag, 2019. Samtidig udgiver Gærup Skolemuseum skoleholder Johannes ”Pades forsvarsskrift” til sagen. Sted: Klapperstuen, Brahetrolleborg, Reventlowsvej 1C, 5600 Faaborg.
Fredag den 5. april kl. 16.00 – 16.45:
Foredrag ved Ingrid Markussen: “Sagens sande beskaffenhed – og hvilken sag?”. Om Haagerupbøndernes klagesag, dens udvikling og indhold, arvefæstekonflikten og Reventlows masterplan. Gratis entré. Sted: Skyttesalen, Brahetrolleborg, Reventlowsvej 1C, 5600 Faaborg.
Lørdag den 6. april kl. 12.00 – 13.00:
Åbningsreception for den nye permanente udstilling “Johan Ludvig Reventlows Masterplan”. Fortællingen om Brahetrolleborg i perioden 1775 – 1801 og de skelsættende reformer inden for land- og skovbrug, undervisning og skolevæsen, fattigvæsen m.m. Sted: Korinth Station, Kaj Lykkesvej, Korinth, 5600 Faaborg.
Lørdag den 6. april kl. 13.00 – 15.00:
Bustur med Ingrid Markussen som guide: “Skolerne- lærerne- børnene- og 17 fortørnede bønder”. Turen går til De Reventlowske Skoler hvor Ingrid fortæller om barndom i 1790-erne; om lærerne og deres udtalelser om enkelte elever, om nogle af de 17 gårdes arvefæstere og deres utilfredshed samt lader skoleholder Johannes Pade træde frem ud fra sit forsvarsskrift i 1796.
Pris 60 kr. inkl. en sandwich og en drik. Tilmelding nødvendig til eller tlf. 2175 0282. Sted: Start og slut ved Gærup Skolemuseum (bussen gør holdt ved Korinth Station både ud og hjem).
Lørdag den 6. april kl. 14.00 – 16.00:
Åbent hus i Gærup Skolemuseum – Museet for De Reventlowske Skoler med historiske undervisningsin